Jeg husker mumitroldene som noget hyggeligt fjernsyn man så da man var lille. ...det var det ikke. Mumitroldene var fucking uhyggeligt.
En familie af flodhesteagtige dyr bor i en silo med trappestiger til alle vinduerne fordi trapper er kedelige. Oven i det, er de gode venner med den klodsede hunde Sniff og verdens mindste menneske Lille My, som jeg husker som altid værende pisse sur. Og hvis det ikke kan blive sært nok, så er der jo også den blomsterelskende Hemulen og Mumrikken der bor i telt året rundt og rejser sydpå som en anden fugl når det er vinter.
Det aldeles uhyggelige ved Mumitroldene, er de væsner der bor i skoven rundt om deres
silo. Der bor Stinky. En lille hårbold med en frygtelig stemme der altid bandede, stjal, drillede osv.
silo. Der bor Stinky. En lille hårbold med en frygtelig stemme der altid bandede, stjal, drillede osv. Hattifnatterne var især uhyggelige. De gik altid rundt i grupper og blev elektriske når vejret var dårligt. De kunne hverken tale eller høre, men tilgengæld kunne de se rigtig godt og ligne kondomer mistænkeligt meget... Og så var der et eller andet væsen, hvis navn jeg har glemt, men hvor det gik, blev jorden frossen!!? ....desuden ligner samtlige karaktere fra serien, noget der har taget et ordenligt skud heroin. De øjne er så skumle.
Det er fandeme kun i Finland at børne-tv kan være så mystisk......
spol hen til ca seks minutter, hvor hattifnatterne kommer.... scary shit!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar