mandag den 30. marts 2009

#24 Kød fri dag

I dag har jeg indtil nu ikke spist kød... er jeg stolt? kan jeg mærke en forskel? er jeg vegetar nu? ingen ved det....

mandag den 23. marts 2009

#23 Hot Club De Paris

Jeg har haft det her nummer liggende på min iPodi utrolig lang tid snart, uden rigtig at få gjort noget ved det. Men nu er jeg gået hen og blevet ret vild med det. Jeg overvejer at gå ud og købe deres plade. Men alt efter hvad jeg kan høre i iTunes Store så lyder de som et af de bands der kun har et skud i bøssen. ærgeligt... men så kan jeg da heldigvis nyde det her herlige nummer med den dejlige titel "Sometimesitsbetternottostickbitsofeachotherineachother... foreachother" og de har jo ret har de. Ladies and gents: Hot Club De Paris (vist nok fra Liverpool)

lørdag den 21. marts 2009

#21 sats aldrig for meget

Den 12. marts indgik Pumaen og Mærsk McKinney-Møller et væddemål om hvem der var ældst. Pumaen følte sig så sikker, at den væddede hele sin børneopsparing plus en tur i Disneyworld i Paris. Det skulle den nok ikke have gjort. For det har siden vist sig, det er Pumaen, der er ældst. Derfor må den nu gå fra hus og hjem og stå i evig gæld til (den udødelige) Hr. Mærsk.

fredag den 20. marts 2009

søndag den 15. marts 2009

#20 Anmeldelse

Dette væsen har to ben, strategisk placeret under dens iøvrigt smukt udformede og velafbalancerede krop. Den er prydet med flotte hvide fjer, som kan pilles af og proppes ind i hovedpudebetræk, så man ikke får hold i nakken når man sover. Det er smart, og giver plus i undertegnedes lille bog! Hønen, i dette tilfælde en lys Sussex høne fra England, er en rolig høne. De hakker ikke hinanden og beholder derfor deres smukke fjerdragt.... lige indtil vi flår dem. Endnu et point i hønens favør. Den kan lægge æg, og kan på den måde udskyde sit eget endeligt, da den på den måde kan give os noget igen, så vi ikke får lyst til at slå den ihjel. Den er udstyret med et spidst næb, så den er hammer god til at samle små ting op fra jorden. Den har øjne placeret på siden af hovedet. På den måde kan en høne se hvem der står skråt bagved den uden at dreje hovedet. Smart. Hønene smager også godt. Det giver mange plus-point!! Især hvis den er godt krydret, eller hakket i stykker og solgt som McNuggets eller blandet med asparges i en skål af butterdej... Hønen har vinger, men har aldrig lært at bruge dem (den dovne satan!). Når hønen får hugget hovedet af er den ligeglad. Hønen rangerer derfor ret højt på en sejheds-skala! Desværre for hønen er det ikke den skala vi beskæftiger os med idag. På en skala fra 5-40 hvor 23 er bedst, 11 symboliserer Belgiens export af luftmadrasser og 19 er rigtig skidt, så synes jeg at hønen bør klippe sit hår og få sig et rigtigt arbejde.

Derfor får hønen 6 ud af 4 mulige stjerner!

* * * *

(giver det mening? ...total næppe)

lørdag den 14. marts 2009

#19 Sjov med kål

Kål blev skabt til leg. Ikke til spise!
Bevis nr. 1

fredag den 13. marts 2009

#18 He Ping Ping vol. 3 - Lav møder høj

He Ping Ping (til højre) er her i trukket i det fine tøj for at mødes med verdens højeste mand. Den 2 meter og 36 centimeter høje Bao Xishun. (Bao har engang reddet nogle delfiner, fordi han med sine lange lange arme kunne nå ned igennem deres hals og fjerne plasticstykker fra deres maver. En rigtig helt)
Bevismateriale

torsdag den 12. marts 2009

#17 Sådan kan man også gå på højskole

Fra skuffer, borde, skabe og døre

onsdag den 11. marts 2009

#16 Interressant

En dybdegående undersøgelse af hele den danske befolkning har vist, at 60% af alle (jo jo alle!) danskere har sko på når de tjekker denne blog. Kun 10% har lukket fødderne ud i det fri. De sidste 40% er åbenbart i tvivl... måske mangler de den ene fod eller sådan noget. Noget har ihvertfald bragt dem i tvivl hvorvidt de nu har sko på eller ej!

...Det er fandengalemig journalistik!!


En ny afstemning er selvfølgelig på sin plads, og jeg opfordrer alle der kan hive 6 sekunder ud af deres kalender til lige at sætte en stemme.

#15 Det er en fucking genial idé


Du har en fugl. Den skal mades. Du er for doven til at købe fuglefodder. Hvad gør man? Laver sit eget fodderbræt. At du så skal stå og skære brød inde i fugleburet er en anden side af sagen. Men genialt, det synes jeg sgu det er. Jeg skal have en!

...og jeg har ikke engang en fugl

tirsdag den 10. marts 2009

#14 Konstellationer af ord jeg trygt kan stryge fra mit sprog

1 - Hold da kæft, en flot færge!


2 - Det var da en usædvanlig køn mand der er uden på det pornoblad

3 - Rich Kids er en af de bedste film jeg har set

4 - Se mig, jeg kan nå mit øje med tungen!

5 - Amy Winehouse er da super flot i bikini! ( http://img.dailymail.co.uk/i/pix/2007/08_03/winehouseSPL_468x681.jpg )

6 - Ja tak, Peter Lundin. Jeg vil gerne komme til din fødselsdag.


søndag den 8. marts 2009

#13 !

Klokken er rundt regnet halv tre om natten. Jeg har ikke noget egentligt formål med at være oppe så sent. Jeg er det bare. Jeg har brugt de sidste to timer på internettet uden at få noget fornuftigt ud af det. Det er dumt. Imorgen vil jeg bare være mere træt og ugidelig end jeg plejer. Jeg skal også have skrevet ansøgning til noget uddannelse. Det kunne jeg måske have gjort i de to timer, hvor jeg indtil videre bare har skudt mig selv direkte i halspulsåren med en kanylefuld facebook-narkotika. Jeg kunne begynde på det nu? Men det er det nok for sent til. Jeg bør gå i seng nu. Jeg kunne også vaske gulvet, som jeg havde planlagt jeg ville gøre efter jeg havde støvsuget det (hvilket jeg har gjort! flot. et klap på skulderen) eller lægge mit tøj sammen som ligger rent og krøllet i vasketøjskurven for 2. dag i træk. Men det er nok også for sent at gå i gang med det. Jeg burde jo sove. Sov nu for faan! Men jeg har ikke lyst.
-Men du er jo træt.
-Ikke træt nok.
-Hold nu kæft, du er pisse træt.
-Nej.
-Jo du er. Du sidder og diskuterer med dig selv hvorvidt du er træt eller ej!
-... ja okay. Jamen så godnat da...

#12 den kedeligste/værste dag i dit liv?

Normalt tror jeg ikke på horoskoper..... Det gør jeg stadig ikke... Men hvis man gjorde, og man er af stjernetegnet "fisk", så har den 11. januar, hvor billedet er taget, have været nok noget hen i retingen af den værste dag i ens liv... der skete ihvertfald ikke så meget, som Esben så fint påpeger.

lørdag den 7. marts 2009

#11 Hvorfor gør de det mod mig?

Jeg er vild med Franz Ferdinand. Især live. Nu har de endelig lavet et livealbum. nej vent... de har faktisk lavet fem. Franz har valgt at optage 5 koncerter her i marts måned som de udgiver. Det er måske meget normalt at optage 5 koncerter og så tage de numre fra hver enkelt, hvor man spiller bedst og så samle dem på en plade. Men ikke for Franz. De skal nemlig gøre det svært for mig hvilken en jeg vil købe. men tror jeg ender med at købe en af dem fra koncerterne i Glasgow. Det er trods alt deres hjemby, så mon ikke der er gang i den der? Men svært har de gjort det for mig. Og øv for at jeg ikke nåede at få billet til den 20. hvor de spiller på VEGA. øv

fredag den 6. marts 2009

#10 Når jeg keder mig...

#9 Fra papirkurven

En lille åndsvag tegning jeg lavede for et par uger siden under et foredrag om jeg-ved-ikke-hvad. Den er ihvertfald ret ligegyldig... Hvis teksten er svær at læse kan jeg gøre opmærksom på at de to personers samtale er som følger:

- Felix er lidt træt af at du bor i hans kattebakke
- ...du bor i en spand!

og ja. M
in hjerne ER krøllet

torsdag den 5. marts 2009

#8 Lad nu fucking være...

Det er bare for nederen det her. Jeg væmmes. jeg fatter simpelthen ikke de mennesker der synes at han er tip top fed og kanon at hører på.... Jeg synes det er ærgeligt man ikke engang kan tjekke (læs: snage) facebook, uden at man skal støde ind i den totalt overeksponerede, selvhøjtidelige fløde/tyggegummi-pop producerende chokoladebolle SE&HØR prins! ...men fuck hvor ville jeg gerne have hans talent for at skrue et hit sammen og så tjene lige så mange penge...

hvem sagde jantelov?

tirsdag den 3. marts 2009

#7 Mere He Ping Ping :)

Det er lykkedes mig at finde (efter ca et halvt minuts søgning på YouTube) et herligt lille klip med verdens mindste mand, He Ping Ping. Han bliver interviewet af den altid tørre Mark Dolan, som du måske kender fra programmet Balls of Stell.
He Ping Ping lyder som en glad smølf. Trods dette faktum formår Mark Dolan dog at fornærme ham. Men han er jo også kendt for at gå lige til benet når det kommer til spørgsmål. Jeg synes nu hans spørgsmål til verdens mindste mand er rimeligt uskyldige. Men leveret tørt, det bliver de! Og det er da måske også denne knastørre britiske jeg-er-egentlig-lige-glad-med-dig arrogance som Mark Dolan lægger for dagen, han bliver irriterret på. Døm selv...
Nyd Mark Dolans møde med He Ping Ping


søndag den 1. marts 2009

#6 Defor bør du elske Ekstra Bladet

Med overskriften "verdens mindste mand i en sko" bringer EB en fortryllende og helt igennem fantastisk dum billedeserie af verdens mindste mand, den 74,1 cm høje He Ping Ping fra Kina. He Ping Ping er en af dem der bare gør min dag lidt sjovere! Ekstra Bladet er et fantastisk nyhedsmedie.Se hele den dejlige billedeserie her.