torsdag den 30. april 2009

#31 Cigaret-kunst

Dette vidunderlige kunstværk er kreeret af min fremtids-Remee, Søren Melsen.
jeg kan lide det kan jeg.

#30 De ansatte hos DSB stinker af pik

Jeg kan hermed afkræfte rygtet.
Damen i kiosken duftede af mentholcigaretter!

lørdag den 25. april 2009

#29 En gude-drik

Når man, som jeg, er lidt træt og sløv i sulet, så er der intet bedre end en rask gå tur i godt selskab. Den kan let gå ned forbi den lokale 7-eleven. Når man så alligevel står der foran flaskekøleren, fristes man let til at snuppe sig en Faxe Kondi. For den er dejlig. Jeg købte to. En gude-drik. En konge-drik! man kan ikke få nok af den! Den glider bare let ned og smager lækkert på samme tid. mums! Jesper Olsen drak den også...

fredag den 24. april 2009

#28 at partere et digt

I faget forfatterværksted, fik vi til opgave at smadre et digt og stjæle ordene derfra og omarrangerer dem så de blev til et nyt digt. Jeg valgte at ødelægge Johans digt om en taxatur i Berlin og lave det om til et digt om mit forhold til tysk i skolen. haps

torsdag den 23. april 2009

#27 Psyxe !

Hurra! Solen skinner. Græsset er grønt og min hud er endnu ikke blevet rød! Kan det blive meget mere sommerligt? ....det kan det sikkert. Men jeg er sgu ret tilfreds med tingene som de er lige nu. Ikke nok med at vejret er blevet herligt, så skal jeg til optagelsesprøve på Danmarks Mediehøjskole i Emdrup på torsdag (se det bliver spændende), og så har man fået sig en dejlig deler af en lejlighed på Nørrebro sammen med gode venner. Der er succes i luften for tiden.
Ikke nok med det, så har jeg just opdaget at jeg har fået en fast læser, som jeg ikke lige umiddelbart ved hvem er. Så nogen som er personer jeg ikke kender personligt følger nu også med på min meeeeget fine blog... tak for det Linebjorn :) Det er et lille klap på skulderen i min verden.

mandag den 20. april 2009

#26 Måden hvorpå man beslutter hvilken kuffert man vil have med på ferie

Til trods for flest point samlet valgte Bertel at tage kuffert nummer et med. Dermed kan vi konkluderer at det ikke kun er mennesker og venner man vælger ud fra udseende!

fredag den 10. april 2009

#25 færgepriser

Hvor er det skønt at man kan slå genvej i Danmark og tage linie 888 fra Valby til Århus via det store blå hav og Molslinien! Men hvor jeg da synes det er trælleren at den mindste brik Mathilde Kakao i verden skal koste 16 kroner på en færge. Det er mere end nede i 7-eleven.... det siger en del. Og så var den ikke engang kold (...nok)! Men jeg nød den. Åh Gud hvor jeg nød den! De dejlige 93% mælk med dertilhørende minimalt indhold af kakao, løb lystigt gennem røret så hurtigt min krop var i stand til at suge, og den flydende brune (men dog lunkne) masse ramte min tunge, og smagen bredte sig mildt, mildt i min mund og i mit svælg som jeg slugte denne gudedrik! Aaah kakao! De 30 sekunder det varede før kartonen var tømt, var de bedste 30 sekunder af denne min dag! De 16 kroner var godt givet ud! Yessør! Jeg elsker færgepriser....