søndag den 8. marts 2009

#13 !

Klokken er rundt regnet halv tre om natten. Jeg har ikke noget egentligt formål med at være oppe så sent. Jeg er det bare. Jeg har brugt de sidste to timer på internettet uden at få noget fornuftigt ud af det. Det er dumt. Imorgen vil jeg bare være mere træt og ugidelig end jeg plejer. Jeg skal også have skrevet ansøgning til noget uddannelse. Det kunne jeg måske have gjort i de to timer, hvor jeg indtil videre bare har skudt mig selv direkte i halspulsåren med en kanylefuld facebook-narkotika. Jeg kunne begynde på det nu? Men det er det nok for sent til. Jeg bør gå i seng nu. Jeg kunne også vaske gulvet, som jeg havde planlagt jeg ville gøre efter jeg havde støvsuget det (hvilket jeg har gjort! flot. et klap på skulderen) eller lægge mit tøj sammen som ligger rent og krøllet i vasketøjskurven for 2. dag i træk. Men det er nok også for sent at gå i gang med det. Jeg burde jo sove. Sov nu for faan! Men jeg har ikke lyst.
-Men du er jo træt.
-Ikke træt nok.
-Hold nu kæft, du er pisse træt.
-Nej.
-Jo du er. Du sidder og diskuterer med dig selv hvorvidt du er træt eller ej!
-... ja okay. Jamen så godnat da...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar